DICE arbejder ikke på Star Wars Battlefront III

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-30

Man kan vist ikke ligefrem sige at EA har passet synderligt godt på Star Wars-licensen, for på cirka syv år har de givet os bare tre spil, hvoraf to var omtåget af kontroverser. Den 10-årige aftale med Disney udløber om tre år, så hvilke projekter har vi i vente? Ja, kun ét, tilsyneladende.

Det lader til at Respawn er gået i gang med en efterfølger til Star Wars Jedi: Fallen Order, men DICE kan nu afsløre, at de ikke arbejder på en efterfølger til Star Wars Battlefront II, og dermed er det tilsyneladende for sent inden aftalen udløber.

Det fremgår nemlig i en meddelelse sendt til Eurogamer, at de lige nu kun fokuserer på Battlefield 6, der udkommer i 2021.

"Longer term, the studio is focused on the future of Battlefield that we'll be bringing to players in 2021."

DICE bekræftede også sidste år at de, på daværende tidspunkt, ikke havde påbegyndt udviklingen af et nyt Battlefront, men vi tænkte dog dengang at det ville ske før eller siden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage