Soul Calibur V er officielt

Vist frem i Dubai
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-05-11

Namco Bandai afholder i disse dage deres store Level Up-pressekonference i Dubai, hvor de fremviser deres kommende spil. En af nyhederne fra den front er Soul Calibur V, der blev officielt annonceret i nat.

Producer Hisaharu Tago fortalte, at spillet foregår 17 år efter det forrige, og vil både byde på velkendte figurer og helt nye. Forskellige dele af kampsystemet skulle være forbedret og udvidet, og det samme gælder spillets online-del og muligheden for at skabe sin egen figur. Der blev ikke vist noget gameplay fra spillet, som er sat til at udkomme næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage