Om det så hedder Ragnarok eller Kingdom, så har rygterne svirret om det næste Assassin's Creed-spil i mange måneder efterhånden, men nu kunne noget tyde på, at der er ved at ske noget. Adskillige insidere har tidligere peget på en afsløring inden længe at det kommende spil, og nu er de gået fra bare at sige "snart" til at det åbenbart er i dag.
Blandt andet Shinobi602 har bekrætet via ResetEra, at han kender til en Assassin's Creed-afsløring senere i dag, og også Gamereactors kilder har hvisket lidt om en mulig afsløring.
Vi vil ikke helt lægge hovedet på blokken endnu, da planerne ændrer sig utrolig meget i denne turbulente tid, men der lader dog til at være relativ sikkerhed omkring dagens afsløring, men tag lige det hele med et gran salt.
Det er i hvert fald værd at holde øje med internettet i dag, hvis man er interesseret i Assassin's Creed.