Folkene bag gratis-MMO'et Allods Online meddeler, at spillet nu har forladt beta-stadiet og er gået officielt i luften. Det sker i forbindelse med lanceringen af den seneste udvidelse, kaldet Volume 4: Astral Odyssey, der blandt andet løfter level-loftet, tilføjer to nye zoner og nye områder i spillets astrale rum, som man kan udforske og kæmpe om.
Desuden bliver en række items, der før skulle købes for rigtige penge, nu gratis i spillets butikker. Vil du vide mere om Allods Online, så tjeck vores preview fra betaen.