Et par billeder relateret til Call of Duty: Modern Warfare 3 er tilsyneladende lækket ud på nettet. Det ene er et logo for spillet, mens det andet er et logo for noget, der hedder Call of Duty Elite.
Billederne er lækket via Electric Hydra-forummet, sammen med et par andre Activision-relaterede logoer. Om det er den ægte vare, ved vi ikke.
Activision omtalte for nyligt en kommende betalingstjeneste relateret til Call of Duty, der går under kodenavnet Project Beachhead. I forbindelse med det seneste regnskab sagde Activision-chef Eric Hirshberg, at Project Beachhead vil byde på en række tjenester og indhold, "der vil forene og fyre op under communityet som aldrig før". Det virker sandsynligt, at Call of Duty Elite bliver det endelige navn.
Opdateret: Forsiden er tilsyneladende også sluppet ud nu.

<bild></bild>