Ugens Xbox Live Arcade-spil

Action både på jorden og i rummet
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-05-12

Hvis du mangler noget at bruge lidt Microsoft Points på, vil det sikkert glæde dig at der i denne uge er to nye spil klar til køb og download.

Gatling Gears (billede 1 - 3) er en såkaldt "twin stick shooter", hvor figuren styres med det ene analogstick, mens det andet styrer kanonen. Der bydes på co-op, opgraderinger og lækker grafik og prisen lyder på 1200 Microsoft Points.

Star Raiders (billede 4 - 6) hedder spil nummer to. Her er tale om en opdatering af et gammel Atari-spil, som lader dig agere rumpilot i kampen mod de onde Zylons (det navn synes at være en smule inspireret af en anden science-fiction klassiker...). Prisen lyder på 800 Microsoft Points, men ligesom Gatling Gears kan det naturligvis prøves i en demoversion først.

Gatling Gears.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage