Games for Carers-programmet i England giver tusindvis af spil væk til tapre ansatte i sygevæsenet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-30

I disse dage bliver man nødt til at holde afstand, distancere sig en kende fysisk fra venner og familie og måske arbejde hjemmefra, men det er intet i forhold til det hårde arbejde som sygevæsener overalt i verden har været igennem. De udsætter sig selv for smittefare og arbejder døgnet rundt, og et nyt program i England er designet til at give lidt tilbage til dem der har givet meget i denne tid.

Programmet hedder Games for Carers, og er allerede gået i gang via en officiel hjemmeside. Her fremgår det at organisationen UKIE samarbejder med et hav af udviklere i England om at forære en masse spil til de hårdtarbejdende ansatte i NHS, altså Englands sygevæsen.

Indtil videre har udviklere, udgivere og andre organisationer doneret over 85.000 digitale spilkoder til puljen, der løbende distribueres blandt ansatte i sygevæsenet. EA, SEGA, Microsoft, THQ Nordic, Team 17 og Sony arbejder allerede med Games for Carers-programmet, og flere forventes at tilslutte sig i de kommende dage.

"The UK games industry has been proud to play its part in conveying these vital public health messages during this national emergency. Now our community has united again to say thank you to the truly extraordinary people who make up the NHS frontline team," siger Dr. Jo Twist, UKIE's CEO.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage