Der er nu PlayStation-Trophies i mere end 10.000 spil

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-05-01

Hvis der er én ting, mange PlayStation-spillere gør en stor dyd ud af, så er det at jagte Trophies til deres samling. I stort set alle PlayStation-spil kan du gå på jagt efter både bronze-, sølv- og guld-Trophies - og i rigtig mange spil også det famøse platin-Trophy.

Men hvor mange Trophies er der egentlig derude? Og hvor mange spil byder egentlig på disse pokaler? Det kan man alt sammen finde svar på hos TrueTrophies, og hjemmesiden har faktisk netop annonceret, at der nu findes over 10.000 spil, som indeholder Trophies. I alt løber det op på knap 300.000 Trophies. Desuden fortæller TrueTrophies, at 57 procent af de 10.000 spil er at finde på PlayStation 4, 26 procent er på PlayStation 3, mens PS Vita råder over de sidste 17 procent.

Ud af de 297.265 Trophies, der i øjeblikket findes, består 6.979 af dem af platin.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage