Præcis hvad SE Masterpieces er, ved vi ikke, men det står klart at Square Enix har registreret navnet som varemærke i Europa. Det er blevet bemærket af opmærksomme brugere på Neogaf. Forhåbentligt får vi mere at vide på E3, men det oplagte gæt er, at det kunne handle om genudgivelser af gamle Square Enix-spil, muligvis med HD-grafik.