For nylig kunne VentureBeat afsløre igennem samtaler med diverse tredjepartsudviklere, at den planlagte Direct-udsendelse i juni, der ellers ville byde på afsløringen af resten af firmaets 2020 line-up, er blevet skubbet på grund af Coronavirus.
Men tilsyneladende er konsekvenserne af virusudbrudet, og at udviklerne har arbejdet hjemmefra den sidste måneds tid, langt større end det. Som Eurogamer skriver, så betyder dette også, at de planlagte førstepartslanceringer i den nærmeste fremtid, også er blevet forsinkede.
Det vides dog ikke præcis hvor længe, og om hvorvidt nogle af de planlagte titler alligevel ankommer i løbet af 2020. Eurogamer holder desuden stadig fast i, at blandt de kommende titler er et hav af Mario-spil, altså gamle klassikere der nu restaureres og genudgives på Switch.
Det lader til at der kommer til at være stille omkring Nintendo indtil sent på sommeren.