Den første DLC-udvidelse til Crysis 2, kaldet Retaliation, er landet på Xbox Live Marketplace. Pakken indeholder fire nye baner - Compound, Park Avenue, Shipyard og Transit - til spillets multiplayer-del.
Retalitation kan blive din for 800 Microsoft Point, eller omkring 72 kroner. Det er også meningen, at pakken skal udkomme på PlayStation 3, men EA oplyser ikke noget specifikt udgivelsestidspunkt endnu, andet end "snart".