Hvad får du når du blander ræs med luftkampe og hidsige våben? Svar: noget der frister redaktionen.
Digital Reality har nu fremsendt en stak billeder fra deres kommende arcade-spil. Der lover 6 forskellige typer offensive og defensive power-ups, og masser af klassiske miljøer at flyve i.
Således kan du forvente at flyve over eksotiske øer, vulkanudbrud og snelandskaber med op til 8 forskellige fartøjer med masser af skins.
Skydrift forventes ud til Xbox Live Arcade, PlayStation Network og PC til efteråret.
