Professionel skateboarder siger også at et nyt skateboard-spil er på vej

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-05-06

På det seneste har der været ret så heftige rygter om, at et nyt spil i Tony Hawk's Pro Skater-serien er på vej, muligvis i form af en samling af baner fra tidligere spil. Nu har en professionel skateboarder kastet ekstra brænde på det bål.

Det er skateboarderen Jason Dill, der for nyligt har udgivet en video, som Nibel har delt på Twitter. I videoen fortæller Jason Dill, at et nyt spil i Tony Hawk's Pro Skater-serien faktisk udkommer i år.

"Did you guys know that there's a new Tony Hawk Pro Skateboarder coming out in 2020?"

Selvom vi stadig ikke har hørt noget officielt, virker der altså efterhånden til at være hold i sagen. Et eller andet Tony Hawk-spil må vente forude.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage