Der kan vist efterhånden ikke herske nogen tvivl om, at i morgen bliver en ganske stor dag for Microsoft, og for de mange tredjeparter der får deres spil på Xbox Series X fremvist som del af udsendelsen. Vi vidste allerede at udsendelsen er dedikeret til gameplay fra tredjeparter, men nu ved vi lidt mere.
Via et længere blogindlæg på Xbox Wire fremgår det nemlig, at der her tale om en "a first look at next-gen gameplay, trailers and sneak peeks from a wide variety of publishing partners and independent developers across the globe and industry."
Derudover vil begivenheden byde en tilsyneladende komplet liste over de spil der benytter sig af Smart Delivery-initiativet, som betyder at du som forbruger automatisk får ret til den bedste version af det pågældende spil, uanset hvilken Xbox-platform du har købt det på.
Desuden bekræfter de, at alle spillene de fremviser under udsendelsen er optimeret til Xbox Series X, altså bevidst designet til at køre på den platform.