THQ meddeler at de arbejder sammen med Left 4 Dead-skaberne fra Turtle Rock Studios om et nyt spil, der skal udkomme i 2013. Turtle Rock blev købt af Valve mens Left 4 Dead var under udvikling, og studiet blev assimileret ind i Valve og nedlagt på et tidspunkt efter spillet udkom.
I starten af sidste år genåbnede de dog, og nu har de altså indgået en udgivelsesaftale med THQ. Turtle Rocks COO Phil Robb kalder deres nye spil for det mest ambitiøse, de nogensinde har lavet. Spillet vil i øvrigt ikke blive vist frem på E3 i år.