Hardware- og joystick-producenten MadCatz vil til at lave spil. Helt specifikt vil de lave MMO-flysimulatorer, der skal kunne udnytte deres mange flightsticks, og til det formål har de grundlagt et nyt udviklerhus, kaldet ThunderHawk Studios.
Temaerne bliver åbenbart luftkrig og dogfights, og det første spil fra udvikleren forventes at lette i 2012. MadCatz er nok mest kendt for deres fightsticks til spil som Street Fighter IV, men de ejer også producenten Saitek, der laver joysticks til de mere langhårede simulator-fans.