THQ Nordic bytter en række licenser med Koch Media i ny aftale

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-05-08

THQ Nordic har gjort en dyd ud af at købe en række store licenser der engang var populære, eller som formåede at samle bare et relativt stort publikum, med løftet om at genoplive de pågældende serier via nye spil.

De har derfor mildest talt et hav af spil i støbeskeen, men nu har de besluttet sig for at bytte nogle licenser væk i en mildest talt bizar transaktion. THQ Nordic har afsløret via en Pokémon-agtig meddelelse på Twitter, at de har besluttet sig for at bytte to store licesner for fire mindre af slagsen med Koch Media.

Mere specifikt bytter de Painkiller- og Red Faction-licensen for Sacred, Risen, Rush for Berlin, Second Sight og Signles: Flirt Up Your Life.

"THQ Nordic trades Painkiller & Red Faction for Koch Media's Sacred, Risen, Rush for Berlin, Second Sight & Singles: Flirt Up Your Life! Koch waves farewell as their IPs are transferred. „Take good care of them!""

Aftalen er allerede blevet kritiseret af fans, der siger at THQ Nordic har byttet en Charizard for en Diglett.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage