Dead Island forudbestillings-DLC

Ekstra spiltype til de hurtige
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-06-03

Udgiveren Deep Silver har løftet sløret for det bonusindhold, man får med, hvis man forudbestiller deres kommende zombiespil Dead Island. Er man tidligt ude, får man gratis adgang til DLC-pakken Bloodbath, der tilføjer en ny spiltype.

Her slås man, enten alene eller sammen med venner, i en arena, hvor man skal besejre bølge efter bølge af frådende zombier. Loot og XP, der vindes i Bloodbath, kan føres med over og bruges i kampagnen. Der er også et eksklusivt nyt våben med, kaldet Brain Wave Bomb.

DLC-pakken vil også blive tilgængelig for alle andre, efter spillet er udkommet, og får en pris på omkring kr. 75, meddeler Deep Silver.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage