Will Wrights nyeste projekt

Et socialt spil baseret på en fortælling
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-06-06

Det er efterhånden et stykke tid siden vi sidst har hørt noget fra Will Wright, men skaberen af spil som The Sims og Spore har nu fortalt at han er godt i gang med helt nye spilprojekter. Det næste vi kan forvente fra ham er således et spil til håndholdte og sociale platforme (vi tror der menes Android, iOS og Facebook), baseret på en fortælling af Bruce Sterling, ved navn Maneki Neko.

I historien fortælles der om en fremtid baseret på en livsbalance der er fokuseret omkring samarbejde mellem folk, fremmede som kendte, og det er altså en ide Hr. Wright mener kan laves om til et spil.

Yderligere bekræfter Sims-skaberen også at han arbejder på "en eller to" andre titler, som er tiltænkt konsollerne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage