Det lader ikke til vi får noget nyt Alan Wake lige foreløbig

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-05-10

Remedy Entertainment har stået bag et par succesfulde titler på det sidste, hvor særligt Control høstede store roser. Dog vil mange nok stadig mene, at det psykologiske horrorspil Alan Wake er Remedys største titel. Og selvom der har været en smule snak om en potentiel efterfølger, så har vi altså stadig ikke hørt noget konkret fra Remedy. Og det lader ikke til, at det ændrer sig lige foreløbig.

I hvert fald har Remedy netop skrevet på Twitter, at de ikke har nogen nye annonceringer i anledningen af Alan Wakes 10 års jubilæum - selvom de dog afholder en lille fejring:

"We'll be celebrating Alan Wake's 10th anniversary with a stream and other cool stuff which you'll hear more about next week! We're celebrating the past and looking back: we don't have anything to announce. Thank you, always, for the love."

Det havde ellers været en oplagt mulighed at afsløre en eventuel efterfølger, nu hvor Alan Wake netop fylder rund. Men Remedy har altså tilsyneladende ikke noget i støbeskeen i øjeblikket.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage