Vi ved vist allesammen godt efterhånden at begrebet "gameplay" kan betyde et hav af forskellige ting, men det burde det jo på sin vis ikke. Begrebet er konstrueret omkring "a game being played", som betyder at forbrugeren, til en vis grad, kan forvente at se en repræsentativ del af spillet. Men sådan opererer de fleste større udgivere og udvikler ikke i dag, og de forstår "gameplay" som værende en trailer der er produceret med rigtige grafiske aktiver.
For nylig har både særligt Ubisoft, men også Microsoft generelt, fået lidt høvl for deres Inside Xbox-udsendelse, der i visse tilfælde ikke rigtig viste spillene blive spillet. Der er måske snarere tale om en misfortåelse, og lidt vag kommunikation fra Microsofts side, og det undskylder Aaron Greenberg nu for.
I en besked siger han, at de nok skulle have kommunikeret anderledes omkring udsendelsen:
"Had we not said anything and just shown May Inside Xbox show like we did last month, I suspect reactions might have been different. Clearly we set some wrong expectations and that's on us. We appreciate all the feedback and can assure you we will take it all in and learn as a team."
Det er da meget fint at Greenberg tager skylden på sig. Dog tænker vi primært at fans er sure over "gameplay"-afsløringen af Assassin's Creed Valhalla, der nok var det værste eksempel under udsendelsen.