For nogle uger siden begyndte rygterne igen at svirre om en stor PlayStation 5-relateret begivenhed, hvor Sony langt om længe vil fremvise konsollens features og spil. Allerførst var det d. 4 juni, men nu mener Jason Schreier at vi måske nærmere skal sige start-til-midt juni.
For nylig deltog han i Press Start-podcastet, og her fortalte han, at vi kommer til at se PlayStation 5 inden midten af juni:
"As far as I know, right now, Sony is still on track to do at least one thing by early June let's say. Or by mid-June, let's say."
Han gik derefter på ResetEra efterfølgende for at slå fast, at der godt kan være adskillige begivenheder her:
"I said there will be something PS5-related happening by mid-June (unless it's bumped because of COVID-19). I didn't say 'the PS5 event' because I don't know how many things they're doing."
Lige meget hvad er det spændende, og der går nok ikke længe før Sony selv bekræfter planen.