Alt imens Sony og Microsoft fræser imod lanceringerne af Xbox Series X og PlayStation 5 til efteråret, så har vi ikke hørt meget fra Nintendo, udover naturligvis af COVID-19 har haft en stor indflydelse på deres line-up, og at vi kommer til at opleve forsinkelser som følge af at mange lige nu arbejder hjemme.
Men hvad betyder det? Er der ingen store førstepartsspil planlagt til efteråret? Jo, det er der naturligvis. Dette har præsident Shuntaro Furukawa slået fast overfor firmaets investorer, og Robert Sephazon har samlet op præcis hvad Furukawa sagde:
"He mentions there are other titles they plan to release this year in addition to those already announced. However, it may be difficult to finish development during the current situation, as employees are working from home. Their forecast assumes they will release as planned."
Rygter har tidligere peget på en række remasters af de største Mario-spil, et nyt Mario + Rabbids og The Legend of Zelda: Breath of the Wild II. Vi må simpelthen afvente lidt endnu.