Som du uden tvivl ved allerede, så bliver E3 hverken afholdt fysisk eller digitalt i år, og heller ej gør en række af de andre store handelsmesser, som ellers ville have givet anledning til store afsløringer fra branchens mest kendte udgivere.
Derfor lovede en række af disse udgivere i sidste måned, at de ville lave deres egne fremvisninger, og nu har Ubisoft løftet sløret for deres planer.
I en pressemeddelelse sendt til Gamereactor har Ubisoft løftet sløret for den såkaldte "Ubisoft Forward"-konference, der løber af stablen d. 12 juli. Her lover Ubisoft en "an E3-style showcase with exclusive game news, exciting reveals and plenty more."
Ubisoft har endnu ikke kommenteret på hvilke spil vi skal se, men vi gætter på at særligt Assassin's Creed Valhalla, Watch Dogs: Legion, Gods & Monsters og Rainbow Six Quarantine alle spiller afgørende roller, da de udkommer i det her finansår..