Microsoft har ikke lagt skjul på, at de i det første lange stykke tid har tænkt sig at læne sig ind i crossplay, crosscompatibility, ja cross-alting, fordi der sådan en stærk forbindelse imellem den nye Xbox Series X og Xbox One. Noget kunne sågar tyde på at denne forbindelse er så stærk, at Xbox Series X-æskerne stort set bare er en Xbox One-æske med et ekstra mærkat på.
Via en salgsopstilling for Yakuza: Like a Dragon, som hurtigt blev fjernet igen, har vi måske fået vores første kig på en Xbox Series X-forside, som godt nok indeholder "Xbox Series X" nær toppen, samt mærkatet der siger "Optimized for Series X", men udover det er der ikke megen forskel på denne, og de forsider der blevet standard til Xbox One for syv år siden.
Forsiden er blevet fundet af Wario64, der har udgivet den via Twitter, sammen med følgende besked:
"This may be the first placeholder box art for an Xbox Series X Smart Delivery game. Box art will note Smart Delivery, compatible for Series X and Xbox One, and optimized for Series X."
Naturligvis kan det hele ændre sig idet spil der er konstrueret fra bunden af til Xbox Series X udkommer, og særligt dem der, om nogle år, er eksklusivt tilgængelige på den nye platform.