Den næste Nintendo hedder...

Wii U
Tekst: Lee West
Publiceret 2011-06-07

Wii U blev navnet. Det handler ikke længere kun om "os" men også om "dig".

På aftenens E3-messe fremviste Nintendo deres nyeste konsol. Eller skulle man sige controller (selvom vi hellere må understrege, at der er en konsol, der hører til)? Controlleren byder på en 6.2 tommer touch-skærm, så du kan spille dine Wii-spil, hvis du ikke har adgang til et TV.

Dette er ikke ulig funktioner man har set på Apples håndholdte, hvor eksempelvis iPhone kan bruges som bat og iPad kan fungere som bordtennisbordet.

Du kan endda kombinere den transportable skærm med det du ser på fjernsynet, så vil du eksempelvis spille golf, kan skærmen placeres på gulvet og vise jorden, mens tv-et viser omgivelserne. Og din Wii-mote kan så være golfkøllen.

Med andre ord, der kan krydskombineres og virkelig tænkes kreativt.

Vi har meget mere om konsollen i løbet af de næste par dage, og du kan læse flere detaljer i vores Live Blog.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage