På Nintendos E3-konference slog giganten fast, at de vil satse på alle med Wii U. Denne gang skal hardcore-gamerne ikke glemmes. Og kiggede man på listen af titler der blev fremvist, måtte man give Nintendo, at de så ud til at mene det.
Dirt, Aliens Colonial Marines, Tekken (med indbygget karakterdesigner), Ninja Gaiden 3, Metro Last Light, Batman Arkham City, Darksider II, Ghost Recon Online og masser af EA-titler i HD er bare nogle af titlerne vi kan forvente til Nintendos kommende konsol.