Naturligvis er konsolmarkedet faldet en smule i løbet af det seneste års tid, og det gælder særligt for PlayStation 4 og Xbox One, da vi nu efterhånden allesammen ved nogenlunde hvornår disse erstattes med nye konsoller. Det betyder dog ikke at Sony ikke lige kan nå at ramme endnu en milepæl, og det har de så sandelig gjort.
For nylig talte Sony med deres investorer, og kunne de bekræfte, at de nu har passeret 110 millioner solgte konsoller, noget som kun få spillekonsoller har formået før.
Naturligvis har Sony selv formået at gøre det før, for PlayStation 2 solgte lidt over 158 millioner konsoller, et astronomisk tal som selv ikke PlayStation 4 formåede at toppe. Selvom de har nået en ny milepæl, så er omsætningen fra Sonys konsolforretning faldet, og faktisk har Sony i det hele omsat for omtrent $4 milliarder mindre end samme periode sidste år, muligvis også på grund af COVID-19.
De slår selv fast, at de har store forventninger til PlayStation 5.
<bild></bild>