Robert Rodriguez skal instruere et afsnit af The Mandalorian

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-05-14

Det er planen at den næste sæson af The Mandalorian skal ankomme på Disney+ (forhåbentlig efter tjenesten langt om længe er landet i Danmark) til oktober, og vi ved i forvejen at en række store instruktører skal lave nogle af afsnittene i sæsonen, såsom Rick Famuyiwa, Dave Filoni, Carl Weathers og Jon Favreau selv.

Men der er nu kommet endnu en gæsteinstruktør, og det er ingen ringere end Robert Rodriguez. I en besked på Twitter siger han følgende:

"I am truly humbled to say I have now had the very rare privilege of directing the biggest star in the universe. @StarWars #TheMandalorian #MayThe4th #StarWarsDay"

Han slutter sig til Ant-Man-instruktøren Peyton Reed på listen af gæsteinstruktører. Naturligvis er Rodriguez kendt for et hav af moderne klassikere, lige fra Desperado til From Dusk Till Dawn, fra Sin City til Machete.

Det vides ikke om sæsonen forsinkes af COVID-19.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage