Nu tror vi endnu ikke der findes så mange forbrugere der direkte dømmer PlayStation 5-konsollen ude, men der findes naturligvis skeptikere på begge side af skillelinjen, men spørger man Sony selv, så synes de man skal reservere sin dom over hardwaren, og maskinen generelt, til man har set det hele i aktion.
For nylig talte Sony med deres investorer, og det samlede Bloombergs Takashi Mochizuki op på. Her slog Hiroki Totoki fast, at de har en fast strategi for lanceringen af PlayStation 5, og at de mener at de har gjort det så godt som de kan. Nu må forbrugerne afgøre det med salgstal.
"We consider things strategically but doing our best. As for pass or fail, I would wait for PS5 sales to make that judgment."
Selvom vi endnu ikke har set konsollen i aktion endnu, så ved vi dog at den ankommer til efteråret, så det bliver spændende at se der hvordan både den, og Xbox Series X, præsterer på markedet.
Tror du at konsolmarkedet vil vokse med disse nye maskiner? Eller vil det måske skrumpe?