Politiet i Spanien har anholdt tre personer i forbindelse med efterforskningen af det enorme dataindbrud i Sonys onlinetjeneste PSN. New York Times skriver, at politiet med anholdelserne mener at have optrevlet dele af lederskabet i den hackergruppe, der kalder sig selv Anonymous.
Ifølge politiet har en af de anholdte drevet en server, hvorfra gruppen angreb PSN. Serveren skulle også være blevet brugt til kordinerede angreb på to spanske banker, et italiensk elselskab, såvel som statslige hjemmesider i blandt andet nordafrika og sydamerika.