Respawn laver rumskydespil

Call of Duty-afhoppernes nye projekt
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-06-10

Præcis som det er rygtedes vil Respawn Entertainment (der er grundlagt af tunge afhoppere fra Infinity Ward) ikke tage kampen direkte op mod Call of Duty-serien, men nærmere forsøge at udfordre Halo i stedet. Oplysningerne kommer fra EA selv, skriver CVG, som siger at det er en genre, der ikke er blevet lige så udnyttet som militærgenren.

Titler som Respawns - og jeg mener Insomniac-titlen er mere et actionspil end en ren shooter - dem krydrer vi ud der hvor vi ser nogle oplagte huller, enten i en udgivelsesplan eller inden for en genre", siger Frank Gibeau fra EA på et sent E3-møde.

"De er typisk mere sci-fi-orienterede skydespil, hvor spil som Medal of Honor og Battlefield-serierne selvfølgelig er mere orienteret mod moderne militær", fortsætter han.

"På den måde kan vi vælge og vrage mellem de bedste scifi-skydespil, og det lader os konkurrere mod ting som Gears of War og Halo og placere dem steder i vores udgivelseskalender, hvor de ikke skal slås mod vores kernetitler. Det er den essentielle strategi fremover".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage