Epic kræver ikke Unreal Engine-royaltybetalinger før spillene krydser en $1 million i omsætning

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-05-18

For nylig løftede Epic Games sløret for Unreal Engine 5, en ny grafikmotor der er designet fra bunden af til next-gen, og som de håber udviklere store som små vil benytte sig af til at designe til deres næste spil.

Det er der naturligvis også en forretningsmodel i, for normalt kræver Epic Games royalty-betalinger af spil der bruger Unreal Engine, der vil sige en hvis procentdel af den samlede omsætning. Dog har de skruet lidt ned for disse krav med Unreal Engine 5.

Via deres hjemmeside forklarer Epic Games, at for at fremme udviklingen af spil til nye platforme, så dropper de at kræve royalty-betalinger før det pågældende spil har omsat for over $1 million. Dette burde give særligt mindre udviklere mod på at kaste sig ud i at bruge Unreal Engine 5.

"Starting today, you can download and use Unreal Engine to build games for free as you always have, except now royalties are waived on your first $1 million in gross revenue. The new Unreal Engine license terms, which are retroactive to January 1, 2020, give game developers an unprecedented advantage over other engine license models."

Vi ved endnu ikke hvad det først Unreal Engine 5-baserede spil bliver.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage