Wii U er ingen filmafspiller

Kan ikke spille dvd- eller bd-film
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-06-15

I modsætning til både Xbox 360 og PlayStation 3 kan Wii ikke afspille almindelige dvd-film, og det er heller ikke en funktion, vi kommer til at se i afløseren Wii U. De bekræftede Nintendo-chef Saturo Iwata under et investormøde på E3.

"Wii U kan ikke afspille dvd eller blu-ray", sagde Iwata. "Grunden er, at vi føler at nok folk allerede har enheder, der er i stand til at spille dvd'er og blu-ray, så det ville ikke være de ekstra omkostninger værd at tilføje disse funktioner til Wii U-konsollen, grundet udgifterne til patenter".

En transkribering af mødet kan findes på Nintendos webside.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage