Crysis 2 er uden varsel forsvundet fra Steams online-butik, og beskrives nu som en "Origin only"-titel. Origin er EA's nye online-tjeneste og -butik, der gik i luften kort før E3.
Alice: Madness Returns, der er lige om hjørnet, kan frem til 17. juni også kun købes på Origin.
Steam sidder på det meste af markedet for online-salg af spil. Har EA tænkt sig at udfordre deres position med Origin? Og bliver andre fremtidige EA-titler, som for eksempel Battlefield 3, Origin-eksklusive? Det må tiden vise. En officiel udmelding fra EA skulle være på vej, skriver Rock Paper Shotgun.
Har du allerede købt Crysis 2 via Steam, så ingen panik - spillet er stadig tilgængeligt for eksisterende kunder. Men det er ikke længere muligt at købe spillet på ny fra tjenesten.