I løbet af den seneste uges tid har VentureBeat-redaktøren Jeff Grubb været mere åben omkring hans insider-viden, og har, baseret på information fra en række anonyme kilder, fortalt os en hel del mere om hvad vi kan forvente den kommende tid fra Sony, Microsoft og Nintendo.
Nu har han dog forvandlet sine mange Twitter-beskeder til én dybdegående artikel, der gennemgår hvad der kommer til at ske indenfor den nærmeste fremtid.
Først og fremmest skriver han, at Sony-begivenheden, der før var planlagt til d. 4 juni, kunne blive rykket en uges tid, eller bare et par dage. I hvert fald lader der til at være intern usikkerhed omkring datoen. Grubb siger at begivenheden vil byde på "a sorster next-gen games (not just first-party), dog kan han ikke bekræfte at Sony vil fremvise selve maskinen.
Microsoft vi afholde en begivenhed i starten af juni, hvor de vil gå mere i dybden med selve maskinen, og han estimerer, at det kommer til at ske enten d. 9 eller 10 juni. Det er naturligvis efterfulgt af en større begivenhed i juli.
Nintendo derimod har nærmest ikke nogen planer. Der er ingen Direct-udsendelse på vej, og vi skal forvente at spil afsløres ligesom Paper Mario: Origami King, altså lidt ud af det blå og på individuel basis.