Marvel-chef skyder rygte ned om Daredevil-spil med Troy Baker

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-05-19

For nylig spurgte et kendt brancheansigt alle om hvilket superheltespil de helst så blive til virkelighed, og en lettere mystisk udveksling imellem skuespiller Troy Baker og Marvels chef for diverse spilprojekter, Bill Rosemann, skabte spekulation om hvorvidt et Daredevil-spil med ham i hovedrollen var undervejs.

Men sådan er det desværre ikke. Til trods for den lille teaser, så er der ikke noget Daredevil-spil under udvikling. Dette har Rosmann nu slået fast via Twitter.

"From the office of Nelson & Murdock: While Bill greatly admires the Man Without Fear, there is no Daredevil game in development. Bill's tweet to @TroyBakerVA was an acknowledgment of their shared desire about creating said game & he apologizes for any confusion his tweet created."

Vi krydser fingre for at Marvel har fået øjnene op for spilmediet, og vil lave flere projekter som Spider-Man og (måske) Marvel's Avengers.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage