Sonys Days of Play-begivenhed er ikke bare en slags festival fyldt med tilbud på både hardware og software, der er også anledning til at lancere en dedikeret PS4-konsol, der bærer et særligt fejringsdesign. Sådan har det været de sidste par år, og noget tyder på at Days of Play snart vender tilbage.
Adskillige tyske Reddit-brugere opdagede nemlig en reklame for årets Days of Play på nettet, og tog nogle billeder. Her fremgår det at det hele sparkes i gang d. 25 maj, og løber frem til d. 8 juni.
Her vil man naturligvis kunne spare en hel del på spil, controllere og andet tilbehør, men forhåbentlig ser vi også et nyt konsoldesign.
Er der noget du går og venter kommer på tilbud?