Half-Life 3 rygterne brager

Find saltbøssen frem
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-06-17

Har Valve helt droppet Half-Life 2: Episode Three for i stedet at satse på et fuldbyrdet Half-Life 3? Hvis man skal tro de seneste rygter, så er svaret ja.

En bruger ved navn ryuuk har på de officielle Steam-forummer skrevet, at han gennem den tidligere Valve-ansatte Mike Dussaults CV har fundet ud af, at udvikleren helt droppede den længe ventede Episode Three sidst i 2007, og siden da har helliget sig Half-Life 3 i stedet.

Ifølge denne herre har Valve arbejdet på Half-Life 3 i tre år.

Forumindlægget med disse oplysninger nåede at leve i få timer, inden Steam-moderatorene slettede det, og bannede ryuuk fra forummet.

Valves marketingchef Doug Lombardi har selv skudt rygterne ned med ordene "This is fiction (aside from the fact that Mike D is a real person)". Dussault har ganske rigtig arbejdet hos firmaet, men ifølge Lombardi er resten af oplysningerne rent opspind.

Tag rygterne med et gran salt, altså. Et stort et.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage