Som du sikkert ved så gik Telltale konkurs for nogle år siden, og dermed troede de fleste at der var slut med deres ikoniske spilformular. Men nogle investorer fik faktisk genstartet dele af firmaet, dog uden mange af de chefer som sank den til at starte med, og de arbejder nu på The Wolf Among Us 2.
Men hvad med en ny sæson af The Walking Dead? Det er trods alt den serie der satte studiet på en succesfuld kurs for en del år siden? Nej, det lader ikke til at de vil samle denne serie op lige foreløbig. I en besked fra Skybound, der naturligvis ejer rettighederne, er det blevet bekræftet, at der ikke er noget spil under udvikling:
"Thank you to the fans who have reached out in recent days! While we wholeheartedly appreciate your enthusiasm for Telltale's TWD, we currently have no plans for a Season 5."
Den sidste sæson, før Telltale lukkede, hed da også The Walking Dead: The Final Season.