Ny liste over Englands rigeste indeholder ni ansigter fra spilbranchen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-05-20

Spilbranchen er naturligvis gigantisk i England, og dermed kunne man umiddelbart godt forvente at se en masse ansigter fra den branche blandt landets absolut rigeste. Det er dog ikke helt tilfældet. Faktisk var vi lidt overraskede over at se, at på en liste 1000, så er der bare ni ansigter fra spilbranchen at finde.

Denne liste udgives årligt af Sunday Times, og viser os Englands 1000 rigeste mennesker, samt en estimering af deres værd.

Den rigeste person fra spilbranchen på listen er Mel Morris, der er medstifter af Candy Crush-studiet King, der nu er £515 millioner værd, en stigning på £15 millioner siden sidste år. Dog er han "kun" på 267. pladsen.

Derudover er der King CEO Riccardo Zacconi, der er £410 millioner værd, og sågar Sam og Dan Houser, der har skabt GTA-serien, som er £310 millioner værd - de er på 418. pladsen.

Det siger måske en del om hvor mange rigtig, rigtig rige mennesker der befinder sig i det land. Du kan se hele listen via ovenstående link.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage