Kan du huske Microsofts Surface Duo? De løftede sløret for en række nye Surface-enheder tilbage i oktober, og blandt disse var for første gang i mange år en smartphone, der består af to skærme der kan roteres rundt, altså ikke direkte en foldbar enhed, men i samme stil.
Denne kunne sågar fås med et lille tastatur, og kan bruges som en mini bærbar også. Dog lader det ikke til at udviklingen af enheden har været helt let, og nu siger en ny artikel at de er i vanskeligheder.
Ifølge en artikel ovre hos Windows Central har Surface Duo i forvejen lidt ældre specifikationer for at spare batteri, men på grund af at enheden er så tynd, så har den kun et 3460mAh-batteri i, der altså skal give strøm til to gange 5.6 tommer displays.
Derudover har den en Snapdragon 855-processor, 6GB RAM og et 11 megapixel kamera. Det lader til at batteriet kunne være et stort problem ifølge artiklen, der ikke engang kan komme igennem én dag.
Det er meningen at Duo skal udkomme her til efteråret.