Det er ikke nogen smal sag for en stor udgiver som Ubisoft at beskytte deres ophavsret til forskellige navne, mekanikker, grafiske aktiver og alle andre de aspekter der er med til at gøre virksomhedens produkter succesfulde, og det er særligt udfordrende at holde øje med platforme som Google Play og Steam, hvor produkter der krænker ophavsretten konstant uploades.
For noget tid siden ankom spillet Area F2 på både Apples AppStore og Google Play, og angiveligt indeholder spillet en række aktiver som kan direkte associeres med Rainbow Six: Siege. Ubisoft bad Apple og Google dengang om at fjerne spillet, men fik åbenbart ikke svar, så nu trækker de dem i retten.
I en artikel ovre hos Bloomberg forklarer Ubisoft i retsdokumenterne at Area F2 er en "near carbon copy" af deres spil, men til trods for at de adskillige gange kontaktede Google og Apple, så blev de ignoreret, som har ledt til denne retsag.
Hverken Google, Apple eller Alibaba, som også hives i retten for at sælge spillet via deres kinesiske butik Ejoy, har kommenteret på sagen endnu, men det lader til at retsagen er i gang.