Saints Row V er lydløst blevet udsat

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-05-21

Det er en god håndfuld år siden, vi sidst fik et nyt spil i Saints Row-serien. Faktisk skal vi helt tilbage til 2013, hvor vi fik en rigtig titel i serien i form af Saints Row 4. Der har dog været ret konkrete rygter om, at Saints Row 5 var sat til at udkomme i år, men det er der lavet om på nu.

Udgiverne fra Embracer Group havde planlagt at udgive to AAA-titler i løbet af dette finansår, hvor det var forventet, at Saints Row V udgjorde ét af disse to spil. Men under deres seneste finansmøde udtalte CEO Lars Wingefors faktisk indirekte, at der alligevel ikke udgives nogle AAA-spil før næste finansår:

"Looking into the next financial year ending March 31, 2022, we expect continued organic growth driven by a further increase in the value of completed games, including the first AAA games releases since Metro Exodus."

Vi må altså vente en rum tid endnu, før vi får noget nyt at se til Saints Row-serien.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage