Castlevanias soundtracks kan nu høres på Spotify

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-05-22

Castlevania er et af Konamis store spilserier, men desværre ser det ikke ud til, at vi får noget nyt at se til serien lige foreløbig. Konami virker i hvert fald ikke synderligt interesserede i at genoplive spilfranchisen. Til gengæld har de givet os noget andet.

Konami har nemlig annonceret på Twitter, at de faktisk har udgivet alle soundtracks til Castlevania-spillene på Spotify. Du kan høre dem via Konami Europes nye spotify-konto, og ud fra annonceringen lyder det til, at de planlægger at udgive mere musik fra deres mange spil i fremtiden.

Har du tænkt dig at give Castlevania-musikken et nostalgisk genhør?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage