Vi ved naturligvis allerede en hel del om Microsofts kommende næste konsol, Xbox Series X, men i noget nær to år har rapporter peget på at dette ikke er den eneste konsol de arbejder på. Den anden maskine, der angiveligt bær kodenavnet Lockhart, er eftersigende en billigere maskine der primært appellerer til dem der vil bruge Project xCloud, Game Pass og generelt bare tilgå økosystemet for en billigere penge.
Men hvor bliver den egentlig af? Netop fordi Microsoft har været så fokuserede på Xbox Series X er der mange der nu tror at disse rygter var falske, men sådan er det ikke, hvis man spørger Jez Corden. Corden sidder som chefredaktør hos Windows Central, i den seneste udgave af deres podcast, Xbox Two, fortæller han at Microsoft nok venter til at de kan afsløre en helt konkret pris på den.
Corden har nemlig for nylig snakket med en række udviklere, der har bekræftet at de stadig aktivt udvikler til den platform, så aflyst er den i hvert fald ikke. Rygterne siger desuden at den hedder "Xbox Series S", men det er naturligvis endnu ikke blevet bekræftet.
Corden selv tror at det sker lidt senere på året.