Sonic har som bekendt 20 års jubilæum i år, og i den anledning er Sega på vej med Sonic Generations. Udgiveren meddeler, at en demo af spillet vil lande på PSN og Xbox Live i morgen - og kun være tilgængelig i 20 dage, hvorefter den forsvinder igen.
Demoen indeholder dele af spillets første akt, Green Hill Zone, og spilles i 2D-perspektiv. Når de 20 dage er gået, vil demoen holde op med at fungere. Det fulde spil er sat til at udkomme senere i år.