Eric Hirshberg, chef for Activision Publishing, siger at det var en dalende interesse i racing-genren, der var årsag til lukningen af Bizarre Creations.
I et interview med Joystiq siger Hirshberg, at genren "er krympet ganske voldsomt".
"Det som Bizarre er bedst til og er kendt for, og hvad deres signatur er, er inden for racing-verdenen. Og beslutningen havde lige så meget at gøre med vores vurdering af hvad der skete inden for racing-genren som det havde noget specifikt at gøre med Bizarre. Vi mente bare ikke, at det var det bedste sted at placere vores konkurrencedygtige energier".
Bizarre Creations stod blandt andet bag Project Gotham Racing-serien og Blur. Deres sidste spil var James Bond-spillet Blood Stone. Bizarre drejede nøglen om i februar måned.