Via den seneste Star Wars-triolgi, der nu er afsluttet, er skuespillerinden Daisey Ridley blevet et af Hollywoods hotteste navne, men noget tyder på at hun vælger sine projekter med større omhu end normalt, for det er ikke meget hun har været med i ved siden af.
Åbenbart kan det dog være, at hun kommer til at være med i en kommende film baseret på Blizzards Overwatch. En række kilder, der tidligere har haft beviselig korrekt indsigt i filmbranchen har fortalt We Got This Covered, at Blizzard arbejder på at få filmatiseret Overwatch sammen med Legendary, og her ønsker de angiveligt at Ridley skal spille en af hovedrollerne som Tracer.
Både Ridley og Tracer er naturligvis fra London, og har begge en engelsk accent som resultat, og man kan da også godt forestille sig at Ridley rent visuel kunne bringe Tracer til live. De samme kilder har fortalt mediet, at filmen åbenbart er en blanding af live-action og animation, hvor blandt andet Bastion og Winston er animerede.
Glæder du dig?