Freemium-spil er blevet det helt store. Det er den type spil, hvor du umiddelbart kan spille ganske gratis, men oftest kan købe dig til ekstra lir eller genveje for et par kroner. Tanken er selvfølgelig, at alverdens spillere bliver luddovne og køber sig fra alt der lugter af arbejde, og dermed gør udviklerne stinkende rige.
Den ide er såmænd ganske fornuftigt, og flere og flere benytter modellen. Nu er der meget, der tyder på at Microsoft leger med tanken. Om ikke andet kan netsiden Develop fortælle, at Microsoft er igang med at undersøge mulighederne for at benytte Microsoft Point til dette.
Microsoft har endnu ikke kommenteret på rygtet, men hvad siger I? Er det fremtiden, en skidt ide eller noget midt i mellem?